Morten

Morten er tvillingebror til Yrsa, men de er meget forskellige. De er begge store og stærke, men Morten er temmelig doven og vil helst bare slappe af eller sove. Når han ikke sover, elsker Morten at køre en tur på drejeskiven – det kilder så dejligt i maven. Morten bliver tit sat til det hårdeste arbejde på museet, fordi han er så stærk.